Akvarel. Ideer, tips og teknik

 

Akva’ relmaleri, af latin aqua:vand. Maleri med vandopløselige, gennemskinnelige farver. Akvarelmaleri brugtes allerede i oldtiden blandt andet i
ægyptiske vægmalerier og i middelalderen i bogmaleri. Benyttedes senere kun til studier ”Dürer”. Dyrkedes fra det XVIII århundrede, som selvstændig
kunstform især af de engelske landskabsmalere Th. Girtin og J.M.W. Turner.


I tiden tilbage har akvarelmaleriet indimellem været brugt som skitser, der dannede grundlag som forarbejde til billeder i andre malerteknikker.

A
kvarelteknikken åbner for mange forskellige udtryksmuligheder. Fra det akkurate, til det frie skitseagtige. Fra det konkrete til det abstrakte.

Hvis man har bestemt sig for og vil begynde at male, og det skal være akvarellen der skal arbejdes med, vil jeg efterhånden her forsøge, at gi nogle råd og
vink som henvender sig til begyndere og lidt øvede, med de erfaringer jeg har gjort efter års studier og interesse med det.

Akvarelmaling er en selvstændig teknik, på linje med andre maleteknikker.

 

Nedenstående bøger har for mit vedkommende betydet noget for mig, forskellige bøger jeg vender tilbage til og henter inspiration viden og ideer i,
dem vil jeg anbefale at se og læse.

 

Arne Isacsson. Akvarel. ISBN 87-11-04128-5
Arne Isacsson. Akvarell teknik. ISBN 91-46-17560-1

Ulrik Hoff og Hanne Hauch. Motiv og Udtryk. ISBN 87-00-56274-2

Kai Lindemann. ISBN87-89077-49-0
Inge Lise Westman. Tuschmørke på papir 1968 - 2012. ISBM 978-87-91252-46-4

Frede Christoffersen 1919-87. Efterbilleder. ISBN 87-89118-24-3
Edvard Weie. Akvareller og Tegninger. ISBN 87-87273-34-9
Karl Isakson. Tegninger og Akvareller. ISBN 87-87273-03-9
Karl Isakson - Edvard Weie - Richard Mortensen. Formen og Farven. ISBN 87-7551-097-9
Harald Giersing. Maleri, ord, musik. ISBN 87-7551-098-7

Jorn. Kunst er fest. ISBN 978-87-9230718-7
André Derain. Outsider i fransk kunst. ISBN 87-90096-89-4
Matisse - Derain. Collioure 1905, un été fauve. ISBN 2-07-011815-0
Matisse et nyt liv. ISBN 87-11-23174-2

Le dessin fauve 1900 - 1908. ISBN 2-7118-4358-0

Nogle råd.

Det gyldne snit - Vigtigt at læse om det. Det gyldne snit er en kompositionsteknik der kan spores helt tilbage omkring 500 år før Kristi fødsel,

 

Gå på udstillinger, er der nogle billeder og malere man bliver inspireret af, studer billedets opbygning malemåde og farvesammensætninger, det
kan give nye tiltag til sine arbejder.
 
Males der ude i naturen medbring gerne et kamera. I atelieret kan man senere ved hjælp af skitser og fotos udvælge og modificere sine motiver,
studere dem fra forskellige vinkler for måske så vil prøve, at male motivet på en anderledes måde.

 
Find
det centrale punkt i motivet der interesserer fremhæv det, det andet på billedfladen er af sekundær betydning, men med til at bygge billedfladen op.

Et af de svære valg er, hvornår man skal holde med at male på sit billede, det er ofte ikke let at afgøre. Hvis man  synes det nu er ved at være som man
kunne tænke sig, så pas på og stop i tide, fortsætter man bliver værket ofte overbearbejdet, billedet går dødt, taber spontaniteten friskheden og gnisten.

Ved selv at blande farverne, får nuancerne mere udstråling, kraft og personlig karakter.

Gem altid farveprøver noter hvordan der er nået frem til disse, på et senere tidspunkt kan der måske imellem dem, findes den farve der søges efter.

Ved Lavering er det undermalingen der bestemmer grundtonen.

Hvide højlys områder, skabes af papirets overflade frem for farvepåførsel.

Akvarelfarver - Akvarelpapir der findes forskellige gode mærker, der må man prøve sig frem til hvad man vil arbejde med. Brug kunstnerkvalitet i

akvarelfarver de farver bedre, er noget dyrere i indkøb.


Hake pensler fremstillet af gedehår. De bruges i Japan for kalligrafi og er populære hos en del keramikere. Det er store størrelser, brede flade pensler
25mm 50mm 76mm 100mm. De er også rigtig gode til akvarelmaling med brede strøg og store flader. Tager imod meget farve, penslen kan fyldes godt op.

Vil anbefale, at blive medlem af www.nordicwatercolour.org udgiver medlemsbladet Akvarellen.
           -       , at blive medlem af - akvarelkredsen - få nyheder og inspiration. www.freewebsite.dk/akvarelkredsen

Asger Jorn om skabelsesprocessen. Uddrag fra artiklen i kataloget til linjens udstilling i studenterforeningen december - 1939.
At skabe et billede er en proces med ukendt forløb og resultat. Det er mig altid en gaade hvordan jeg har lavet et af mine billeder. At se paa det endelige
resultat fylder mig med undren. 

 

Asger Jorn 1939. Se på mit billede og tilføj det nye værdi, ligesom jeg føjer nye værdier til det, hver gang jeg ser på det.

                            

Asger Jorn. Al fornyelse består i at kaste sig ud i det ukendte.
 

Arbejd flittigt og måske opleve det, Giersing talte om - At male er at få fred.

God fornøjelse med akvarelmaleriet.

 

Nye indlæg følger.